Tandudtrækningsproteser
Hvad gør man, hvis man har en eller flere tænder, som er dårlige og skal trækkes ud ?
En tandudtrækningsprotese, også kaldet immediatprotese, kan være løsningen. Det beror på et individuelt skøn, hvordan man vil gribe behandlingen an i det enkelte tilfælde, men for alle tandudtrækningsproteser gælder, at de indsættes efter, de dårlige tænder er trukket ud.
Inden tænderne trækkes ud, vil tandteknikeren tage et aftryk af dine gummer, registrere "biddet" og eventuelt fremstille en tandopstillingsprøve. Når tænderne er trukket ud, indsættes protesen med det samme. Efter en tandudtrækning vil gummen svinde specielt i de første par måneder. Det er derfor nødvendigt at efterkorrigere protesen, så den løbende tilpasses gummens form.
I øvrigt må man være opmærksom på følgende:
- At en tandudtrækningsprotese ofte skal efterkorrigeres og er derfor lidt dyrere.
- At en tandudtrækningsprotese kræver hyppige konsultationer.
- At en tandudtrækningsprotese nemmere kan give tryksteder pga. af naturligt svind af gummen efter tandudtrækning.
- At en tandudtrækningsprotese nemmere kan sidde løs pga. af naturligt svind af gummen efter tandudtrækning.
- I svære tilfælde kan det være nødvendig at fremstille en ny protese efter 6-12 måneder.
Vigtigt: Begynder protesen at gnave og give tryksår, skal protesen korrigeres. I modsat fald kan der opstå alvorlige skader på gummen, som det kan være dyrt og besværligt at få rettet op på senere.