Klinisk tandteknikker Lene Søllingvraa
Snorkeskinner
Et spørgsmål om livskvalitet
Ca. 40 % af alle mænd og 30 % af alle kvinder snorker. Man snorker på grund af en afslapning af musklerne i halsen. Afslapningen i svælget mindsker svælgvolumen, og dette får det bløde væv til at vibrere, når man trækker vejret. Vibrationen frembringer snorkelyden, som kan variere fra en tung vejrtrækning til en næsten øredøvende buldren, til stor gene for både den snorkende og dennes partner.
Hos 30-50 % er problemet mere end blot social snorken. Hos den gruppe er snorken desuden et symptom på søvnapnø, som i de alvorligste tilfælde kan føre til for højt blodtryk og/eller kolesterol og andre sygdomme, der kan lede til diabetes 2 (sukkersyge).
Ved søvnapnø forekommer der afbrydelser i vejrtrækningen under søvnen, som sætter kroppen i en alarmtilstand, hvilket medfører betydelig forringet søvn og resulterer i morgenhovedpine, manglende energi og udtalt træthed.
Men heldigvis kan snorken behandles – også uden kirurgisk indgreb eller brug af iltapparat, som ellers i mange år har været gængse metoder. Både snorken og søvnapnø kan i mange tilfælde afhjælpes ved at sove med en snorkeskinne.
Hos Klinisk Tandtekniker Lene Søllingvraa tager vi et aftryk. Udfra dette aftryk fremstiller vi en snorkeskinne specielt til dig.
Vores snorkeskinne hedder en OSS-skinne. Den er udviklet i samarbejde med flere tandlæger, Tandlægeskolen og Odense Universitetshospital, hvor den også indgår i et forskningsprojekt.
Vi vil nemlig ha’, at du går herfra med et smil.
OSS-skinnen virker ved at sørge for bedre plads i mund og svælg til vejrtrækning. Når du bruger snorkeskinnen om natten, sørger den for at holde underkæben lidt længere fremme end normalt, således at der skabes friere luftveje ned til lungerne.
Denne enkle løsning, der ikke føles ubehagelig, men hurtig bliver til en vane, kan forbedre din søvn dramatisk.
Så døjer du og dine omgivelser med snorken, vil vi gerne hjælpe!
Snorkeskinnen kan benyttes, hvis du er jævnt betandet og ikke har problemer fra dit kæbeled eller i kæbeledsmuskulaturen.
Vi samler på glade kunder
Hvad siger kunderne?
Herunder kan du se et lille udpluk af de tilbagemeldinger vi har fået fra glade og tilfredse kunder
“Stort ros fra mig.”
Jeg kan varmt anbefale Klinisk Tandtekniker Lene Søllingvraa. God vejledning fra start til slut. Hun havde styr på hele forløbet hvor der skulle kordineres tider med tandlægen.
Stort ros fra mig.
“Det hele er bare i top”
Det hele er bare i top. Lige fra jeg bestilte tid i telefonen til levering af min tandprotese. Jeg var med hele vejen igennem forløbet. Jeg kan kun give de bedste anbefalinger til klinisk tandtekniker Lene Søllingvraa.
“Kan kun anbefale Lene Søllingvraa”
Hele forløbet fra start til slut var positivt. Jeg siger tak til Lene for at give mig smilet tilbage.
Kan kun anbefale Lene Søllingvraa
Vi vil altid yde den bedste service, så derfor kan man altid få hjælp i enten: Ringkøbing, Skjern, Ølgod eller Billund alle uger året rundt. Der er lukket på helligdage, men i julen og påsken er der nødbehandling nogle faste dage.
Lene og hendes ansatte bliver ved med at følge udviklingen indenfor faget Klinisk Tandteknik.
Fang os på:
Email: Kontakt@gebishuset.dk